Handelsbetingelser

Generelle oplysninger 

Virksomhedens juridiske navn: Nordic PPE Agency /Torben Justesen
CVR-nr. DK-25892097
Adresse: Damgårdsvej 75, DK-4300 Holbæk
Mailadresse: info@nordic-ppe.com
Telefonnummer: +45 30251013 

Betaling

Vi tilbyder betaling som kontooverførsel. Når kontoen efter kreditvurdering er oprettet, bekræfter vi betalingsbetingelser, som standard er 8 dage netto. På vores faktura fremgår kontooplysninger, Vi beder venligst om, at der indsættes fakturanummer som reference.

Forsendelse, Ansvar og Forsikring


Vi sender ordrer med Post Nord i Danmark. Forsendelsen sker i henhold til Incotermen    FCA              (Free Carrier), hvilket betyder, at vi er ansvarlige for varerne, indtil de er overdraget til fragtfirmaet. Fra dette tidspunkt overgår risikoen til kunden, som også betaler for fragten.

Som standard er forsendelsen ikke forsikret men sporbar. Hvis du ønsker at tilvælge forsikring for forsendelsen, kan dette angives ved bestillingen som tilvalg. Hvis du vælger forsikring, vil vi sikre, at varen er dækket mod skade eller tab under transporten.

Når du har valgt varer i shoppen, vil programmet beregne en foreløbig fragt. Vi sender på grundlag af denne bestilling en ordrebekræftelse til dig med det endelige fragtbeløb. Hvis du kan godkende ordrebekræftelsen, vil vi ekspedere ordren. 

Ingen fortrydelsesret

Da vi leverer gasdetektorer, som i udgangspunkt samles og tilpasses efter ordre, kan vi ikke tilbyde fortrydelsesret. Når ordren er afgivet, sættes en produktionsordre i gang - det vil sige, at de relevante dele, herunder sensorer der har udløbsdato, samles og efter produktionen kontrolleres detektoren, og den kalibreres med den aktuelle kalibreringsgas. 

NB: Vi leverer udelukkende varer til virksomheder. 

Kundens Forpligtelse ved Modtagelse
Hvis du oplever, at din ordre ikke er modtaget som forventet, eller hvis der umiddelbart er fejl eller mangler ved de leverede varer, skal du kontakte os inden for 8 dage fra levering eller forventet leveringsdato. 
Kontakt os på:
E-mail: info@nordic-ppe.com
Telefon: +45 30251013

Reklamationsret

Vi tilbyder 12 måneders reklamationsret for fejl og mangler i de leverede varer.
Det betyder, at du har reklamationsret i 12 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. 

 

Varen sendes til:

Nordic PPE-Agency att.: Torben Justesen

Damgårdsvej 75

DK-4300 Holbæk

Tlf.: +45 30251013 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet samt angivelse af fakturanummer. Husk at emballere varerne grundigt og forsvarligt.

Garanti
Vi tilbyder 12 måneders garanti på de leverede varer, med undtagelse af batterier eller andre forbrugsmaterialer. Garantien dækker ikke slid eller forbrug, der opstår som følge af almindelig brug. Eksempel: Hvis en sensor får en fejl, der er omfattet af garantien efter feks. 6 måneder, ombytter vi sensoren og fakturerer sensoren med 50% rabat.

GDI BELLMINI og Riken Keiki gasdetektorer leveres med 2 års garanti på detektorer - disse sensorer fra de 2 producenter har dog kun 1 års garanti: H2, NO2, SO2, Cl2, NH3, O3, HCl, HCN, ETO.

Garantien bortfalder, hvis udstyret anvendes forkert eller ikke i overensstemmelse med anvisningerne i brugsanvisningen, herunder vedligeholdelse og kalibrering.

 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse samt CVR-nummer.

Virksomhedens ansvarlige leder samt mailadresse, og kontaktperson i bogholderiet med e-mailadresse til vedkommende.
 

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Vi videregiver ikke oplysninger til andre end fragtvirksomheder, medmindre vi skal gøre brug af inkassoservice eller advokat til indrivelse af vores tilgodehavende.

Personoplysningerne registreres hos Nordic-PPE Agency og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Den dataansvarlige på www.Safegas.dk er Torben Justesen - Nordic PPE-Agency.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@nordic-ppe.com

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 9.01.2025

 

 

 

 

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser